Ja, jeg ved godt jeg er lidt sent ude, men jeg tog til Pattaya for at fejre min fødselsdag i uge 35. Jeg fløj fra Singapore mandag aften og ankom et par timer senere i Bangkok, hvorefter jeg blev kørt ud til Pattaya. Og hvad kan jeg så sige om Pattaya? Tja, det er billigt, men desværre ikke så meget mere. Pattaya er en stor og beskidt festby. Men det er dælme billigt at få sig en fjer på, så det gjorde jeg – ret ofte. Nogen gange flere gange om dagen. Der blev dog også tid til lidt kultur, og billederne derfra er blevet lagt op på facebook.
Lige for tiden er der ved at blive gjort klar til Formel 1, og i den anledning har jeg fået besøg af Frank og hans far, som overnatter hos mig indtil midten af næste uge. Det skal nok blive spændende.
Advertisement