The Woods and the Goddess

Zack, jeg kan forstå at det har regnet meget i Danmark her på det sidste. I Singapore har august været en dejlig nådig måned indtil videre, kun i går havde vi regn hele dagen. Men det er hverken Danmark eller Singapore vi skal snakke om i dag, Zack, det er Greenvale. Det er en hyggelig lille amerikansk by, som også har haft meget regn på det seneste, og nu er der også sket et brutalt mord. Liget af en ung pige, Anna Graham, blev fundet dybt inde i skoven. Da jeg ankom til byen blev jeg modtaget af George Woodman og hans assistent Emily Wyatt, og jeg præsenterede mig selv som FBI agent Francis York Morgan

Det var oprindeligt lidt svært for mig at samarbejde med de lokale. Jeg indrømmer da også blankt at jeg har nogle bizarre vaner, og det er vigtigt for mig at bruge både min morgenkaffe og mine drømme til at komme til bunds i mordgåden. Og så er der jo også dig Zack, som jeg jo snakker med stort set konstant, men det er en del af min meditation, og lad os nu bare lægge kortene på bordet Zack, for du har lige så meget brug for mig, som jeg har brug for dig.

Det er dog ikke kun mig og mine vaner, der skræmmer de lokale. Det er fordi at morderens identitet findes et eller andet sted blandt dem og i byens fortid, og kun ved at grave dybt og konfrontere denne hyggelige by med dens mørke og fordærvede skyggeside, kan jeg stoppe morderen – The Raincoat Killer – før han slår til igen.

Det er her du kommer ind i billedet Zack, for jeg har brug for at du spiller Deadly Premonition. Det er udkommet til xbox360 og PS3, og jeg ved at du vil elske det, Zack, for Deadly Premonition er Twin Peaks The Game, fortolket af en Japaner – og jeg ved du elsker Twin Peaks. Utallige scener i spillet er hentet direkte fra serien, og derudover er der tilføjet en ekstra omgang ”mærkelighed” i form af en ikke altid ren japansk oversættelse og en spøjs japansk humor. Hvem myrdede Anna Graham? Det er spillets omdrejningspunkt, og mens du går fra den ene scene til den næste, vil du ikke kunne lade være med at tænke på stakkels Laura Palmer, og de fællestræk der er mellem de to unge piger og deres tragiske skæbner.

Men spillet er sat op som et Budget spil, og når konceptet er så genialt og så perfekt udført som det er her, så er det ærgerligt at der ikke har været flere penge til at producere det for. Det kommer mest til udtryk gennem en gammel slidt motor, der havde virket kluntet på en playstation 2, med kedelig grafik og en besværlig styreform. Spillet er svært, ikke fordi der er mange forhindringer, men fordi det er besværligt at styre. Når du spiller det, Zack, så vil jeg helt klart anbefale dig at sætte det på nemmeste sværhedsgrad, ellers kan frustrationen godt ødelægge det for dig. Fordelen ved at det er et budgetspil er til gengæld prisen, og hvis du giver mere end 200 kr for det, så bør du nok føle dig snydt.

Men fordelene opvejer dog alle ulemperne, og Greenvale og dens indbyggere er nogle bizarre og interessante bekendtskaber. Og morderen skal findes, derom kan der slet ikke være nogen diskussion.

 

Er du ikke enig Zack?

Advertisement

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Connecting to %s